Menu Luk

Artikel fra DMU-turen til Görlitz

Af: Gert Kristensen, elev på flyveskolen

DMU turen 2013

obe obe obe
Jeg er elev på flyveskolen og har kun 5 flyvetimer, da jeg fik tilbuddet om, at komme med på afbud på årets DMU tur til Görlitz, der ligger i hjørnet af Tyskland hvor Polen og Tjekkiet støder sammen.

Vi tog af sted torsdag den 6/6 ved 10 tiden fra Herning, og da min sendeknap ikke virkede i højre side, fik jeg overladt styregrejerne. Efter start på bane 09 satte vi kursen mod Maribo via Odense.

Vejret var fantastisk med høj flot solskin og en smule modvind. Efter Maribo steg vi til 5000 fod og begyndte turen over Østersøen mod den Tyske kyst. Midtvejs over havet skiftede vi til Bremen Info og kort tid efter fik vi landkending og Barth i sigte, hvor vi skulle mellemlande. Efter en OK landing taxiede vi ind til tankning og videre til parkering mellem de mange fly. Vi var det eneste fly fra Herning.

Her havde DMU sørget for kartoffelsalat og grillpølser i det dejlige solskin på forpladsen. Det var dejligt, at få noget at spise efter 2 timer i luften.

Nu gik det så videre mod Görlitz. Efterhånden kunne vi observere at Tyskland lignede de 1000 søers land på grund af oversvømmelserne. Vi kunne da heller ikke lande på græsbanen i Görlitz, da den var for blød til at modtage de 38 fly, vi kunne mønstre, så vi landede i stedet for i Rothenburg, der ligger ca. 30 km nord for Görlitz.

obe

Vores kommunikation med Bremen og München Info gik fint; men da vi nærmede os Rothenburg var der et skydeområde, der var aktivt. Dette måtte vi udenom, og det gav lidt problemer, da der ingen landkendinger var af betydning; men det lykkedes fint og vi kaldte så Rothenburg op, og spurgte om landingsinstruktioner. Alt hvad han svarede var ”Runway in use, 36”, lige meget hvad vi spurgte ham om. No problem, vi landede bare lige efter hinanden, 2-3 på kort finale af gangen.

DMU havde arrangeret bustransport til Görlitz og udflugter de næste 2 dage. Om aftenen gik vi over floden ”Neisse”, der skiller Tyskland og Polen. Her fandt vi et godt sted at spise til små penge, og nogle ville videre på ”Night Club”, som viste sig, at være en ventesal til et bordel. Snydt igen.

obe

Fredag skulle vi havde været til Dresden til den gamle by; men alt var afspærret derinde, så vi kom kun til Bautzen en gammel kulturby, hvor vi fik en rundvisning og spiste frokost. Hen på eftermiddagen kørte vi tilbage til Görlitz hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen på egen hånd i byen. Om aftenen var der festmiddag på hotellet, hvor vi hyggede os med de andre deltagere.

Man fik snakket med mange andre piloter, og vi fandt sammen med en flok fra Thisted og Sindal.

Hyggelige folk, der havde let til grin og gode historier.

Lørdag skulle vi først se et fungerende Nonnekloster, der havde været oversvømmet 8. august 2010. Underetagen var stadigvæk ikke blevet helt tørt endnu. De tykke mure var meget længe om at slippe af med vandet, her 3 år efter. Turen gik nu videre til Zittau, hvor vi skulle køre med en smalsporet veteranbane til Oybin og have frokost. Her var der ”arrangeret” en demonstration af hvordan man henter en forulykket ”rapeller” ned fra klippevægen med en ”ADAC” helikopter, lige op af spisestedet. Fed forestilling. Bussen var nu klar til at køre os til et stort brunkulsmuseum, hvor de store gravemaskiner fra DDR tiden var tilgængelige. 42 meter høje, var de, og de kunne raspe et lag på 4 meters dybde af gangen. Imponerende Østtysk mekanik med ingen højteknologi.

Her blev vi udsat for et utroligt uvejr med regn og lynnedslag i en af bulldoserne ved siden af. Aftenen blev igen brugt i polen med god mad og betjening.

obe

Efter morgenmaden søndag kørte vi tilbage til Rothenburg, hvor vi tankede og vendte næsen mod nord. Vi fløj samme rute som derned bare modsat, og mellemlandede igen i Barth, for at tanke og spise frokost efter 2½ time. Vejret
Jeg kan helt klart anbefale andre, at tage med på disse ture. Man får en masse kontakter til andre piloter, og det er et godt springbræt til selv at prøve at flyve til udlandet på længere ture. Jeg skal i hvert tilfælde prøve igen, når jeg har fået certifikatet.var ikke så godt på hjemturen, og da vi nærmede os Østersøen igen var skydækket kun i 1800 fod. Vi valgte at forsøge at komme over Østersøen, da skydækket i Danmark lå i 2200 til 2500 fod, og da vi nåede halvvejs over havet, klarede det mere og mere op, så resten af turen var det rene svir. Vi nåede Herning ved 16 tiden og uden en dråbe vand. Det var rigtig fedt for en elev, at flyve så lang en tur og få noget erfaring. Jeg fik 9 timer ved pinden, 4 starter og landinger, og en masse gode oplevelser, sammen med andre ”flynørder”.

Gert Kristensen, Elev på flyveskolen