Udsættelse af 8,33 khz kravet til radioer

Udsættelse af kravet om radio med frekvensadskillelse på 8,33 kHz

Kravet om brug af 8,33 kHz radio træder i kraft for både VFR og IFR operationer pr. 1. januar 2018 i hele Europa. Det skal i den sammenhæng bemærkes at Danmark, sammen med de øvrige nordiske lande, har søgt om undtagelse fra 8,33 kHz kravet for VFR operationer i det nedre luftrum. Hvorvidt vi får denne undtagelse, afgøres først når Eurocontrol har kørt simulator på alle de ønskede undtagelser.

Vi har for nogen tid siden hørt rygter om udsættelse af kravet om radio med frekvensadskillelse på 8,33 kHz og har også været i dialog med Trafik- og Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyste at de arbejdede på en AIC herom.

Denne AIC er publiceret i dag og betyder en udsættelse af kravet om 8,33 kHz radio i Københavns FIR frem til 2021 for:

– fly der udelukkende opererer VFR under FL 195 udenfor København TMA.

– fly der opererer VFR i København TMA i aktive svæveflyveområder.

– statslige fly med UHF og 25 kHz.

Udsættelse af kravet bliver muligvis forlænget frem til 2023, afhængig af de network impact simuleringer der pågår.

AIC’en indeholder en liste over de frekvenser, hvor udsættelse af 8,33 kHz kravet gælder. Se AIC A 06/17 her

Det officielle dronekort

På vores opfordring har Naviair nu sat ringe om de fleste private flyvepladser på det officielle dronekort, så dronefører gøres opmærksommme på at der væsentlig flere flyvepladser end blot de offentlige godkendte flyvepladser.
Klik her

Skriv et svar