Herning Motorflyveklub
© 2008 | luk vindue |

KLUBTURE 2009
Senest opdateret: 10. maj 2009, 9:32
Bestyrelsen - webmaster@herningmotorflyveklub.dk

MAJ
Lørdag den 9/5 kl. 10:00

GPS-opdatering og instruktion
Igen i år starter vi sæsonen ud med en mulighed for at få opdateret sin GPS og få hjælp til at betjene den, hvis man har brug for det.
Tag GPS'en, ledninger og batterier med. Hvis din GPS skal opdateres skal du medbringe dit DanKort, så der kan betales via nettet. Klubben stiller med medhjælpere.

LINKS

- Garmin

 
JUNI
Lørdag den 13/6 kl. 10:00

KZ Rally
Fællestur til det traditionelle KZ rally i Stauning. Afgang efter hurtig kaffe i Herning.

LINKS

- Flyvepladsen

- KZ Rally

Lørdag den 20/6 kl. 10:00

Kaffe og kage på Endelave
I stedet for at nyde kaffen i klubbens lokaler, fylder vi flyvemaskinerne op og tager til Endelave.
Efter en god flyvetur og helt sikkert flotte landinger, cykler vi de få kilometer op til kroen og får kaffe og kage - hvis kroen stadig er lukket tager vi kaffen på campingpladsen.

LINKS

- Flyvepladsen

- Øen Endelave

- Kroen(lukket)

 
JULI
Lørdag den 4/7 kl. 10:00

Grenå
Hvad sker der i Grenå? Måske ingenting. Det finder vi ud af når klubturen går der til. Kattegatcentret ligger få kilometer derfra, så hvis der er stemning for det kunne man jo kigge lidt nærmere på det.
LINKS

- Flyvepladsen

- Kattegatcentret
Lørdag den 11/7 kl. 10:00

Roskilde
Det tætteste man kommer på København i flyver, medmindre man slipper DKK 1.700 og lander i Kastrup. Turen til Roskilde er god øvelse inden næste lørdags tur til en stor international lufthavn i Tyskland...
Vi har forespurgt på en rundvisning i tårnet, så det håber vi meget på.

LINKS

- Lufthavnen

AUGUST    
 
Lørdag den 1/8


Badetur til Samsø
Hurtig tur til den store ø midt i landet. Hvis det er vejr til det kan der bades, ellers er det frokost på havnen i Ballen.

LINKS

- VFG EKSS

- Flyvepladsen

Lørdag den 22/8
Roskilde Airshow 2009
Efter arrangørens udsagn det største danske airshow - det skal selvfølgelig opleves. Vi flyver til EKRK og ser showet i samlet flok fra Herning.
Der foreligger endnu ikke præcise infos om hvordan og hvornår man skal beflyve EKRK den dag, så mere info følger.
LINKS

- Roskilde Airshow

- EKRK
Lørdag den 29/8 kl. 10:00
Heja Sverige
Det er foreslået at vi tager en tur til nabolandet mod nordøst. Sverige er kendt for ABBA, Systembolaget og fantastiske sommeraftener!
Den præcise destination kendes endnu ikke, men det bliver ikke bjergflyvning eller allerlængst mod nord. Tanken er en en-dagstur, men man kan medbringe sit telt og overnatte hvis man har lyst,
 
SEPTEMBER
Lørdag den 12/9 kl. 10:00
TV 2 VEJRET
I Odense ligger TV 2s vejrstation, der hver dag laver og udsender vejrudsigter til alle TV 2s kanaler. Dem, der har lyst drager afsted efter kaffen i Herning mod Odense Lufthavn. Her fra er der gratis transport til TV 2 Vejrets studie, der ligger ca. 15-20 minutters kørsel fra lufthavnen. Vi møder dagens vejrvært, der fortæller om arbejdsdagen, udfordringer og ekstreme vejroplevelser på TV 2.
LINKS

- Odense Lufthavn

- TV 2 Vejret
 
TURE SOM AFVIKLES NÅR VEJRET ER TIL DET
Nedenstående ture har tidligere måttet aflyses pga. dårligt vejr, så derfor ligger de her i "banken" til når vejret er til det henover resten af året. Vi vil melde ud så snart som vejrudsigten tillader det hvornår turene afvikles. Udmelding sker både her på siden og ved mail til alle klubbens medlemmer.

Shoppingtur til Hamburg
Vi skal lidt uden for landets grænser, en tur til Hamburgs store internationale lufthavn, der ligger meget tæt på den store tyske by. Det skal ikke kun handle om flyvning, så planen er at tage ind til byen og kigge på butikker. Mon ikke der er noget der har lyst til at power-shoppe lidt?
LINKS

- Lufthavnen

Frokost på Wyk auf Föhr
Mere udlandstur. Mange taler positivt om den lille ø ved den tyske nordvestkyst, så der er flere der har ytret ønske om at tage der til.
Vi mødes i Herning til lørdagskaffe og flyver i samlet flok til øen, hvor vi skal have en dejlig frokost og se os lidt omkring

LINKS

- Flyvepladsen

- Flyvepladsinfo

- Om øen