| Herning Motorflyveklub |
|
|
|||
| Efter at vi sidste år var på tur i vores gamle Pipper 28 til de Baltiske lande med vendepunkt i Lapland, havde min ven Peder og jeg besluttet, at turen nu skulle gå sydover med vendepunkt på cibreltar, hvilket senere viste sig at være en for stor mundfuld. Altså ikke med flyvningen, men rent tidsmæssigt. Søndag den 23. maj oprandt så dagen. Kl 13:00 zulu var vi linet op på bane 27 i Herning, klar til afgang, rejsetanket, uden bagsæder for bagagepladsens skyld, beregningerne sagde 975 kg som er vores mtow. Vores koner(de kære væsner) vinkede os pænt afsted. Vi steg efter en nydelig start direkte til fl45. Fra start var der 50 km sigt, og broken i 3000 ft, helt rolig luft - fedt. Og den mentale del af turen, forbedrede sig meget(som Peder sagde, "Vi er fandeme goe"). Efter en fuldstændig problemfri, flot og rolig tur, landede vi på en lille plads syd for Kassel. Vi havde haft op til 40 kts i nakken, så vores flyvetid var nede på 2 timer og 45 min, sejt. Det gjorde samtidig, at vi nemt kunne nå vores destination; Reutte i østrig, både tidsmæssigt og med hensyn til fuel. Udflyvningen fra Kassel er lidt speciel, man starter i 8 kts medvind med et slope på 9 %, som ikke er i vores favør. Vi blev enige om, at den spritnye constantspeed og de nyservicerede 160 jydske var en god ting her. Vi roterede da der var 100 m tilbage. Vi var nu godt på vej igen, helt rolig luft, stort set tavs radio, 5000 ft. rigtigt flot da Alperne begyndte at dukke op. Vi blev lidt i tvivl om det var den rigtige korridor vi valgte, så vi sikkerhedslandede i Kæmpten, og var der i 20 minutter, fik en snak med de lokale, og ringede til Reutte. Nu var vi sikre på vejret, og på at ramme den rigtige korridor. Vi gik dct til Fussen dct Reutte. God kontakt til Reutte radio, bane i brug 23. Landingsrunde i 5000 ft, verdens flotteste landing i selv 3000 ft, ned mellem bakkerne, vildt sejt. Vi blev modtaget af min ven Robert, som jeg tidligere på året havde besøgt. Der var lavet soveplads i tårnet, vi fik nøglerne til bygningen, og baren, he he. Der indtog vi hver 2 fadbamser, føj, men stemningen var bare så god. Det havde været en helt fantastisk dag. Go' fornemelse at hoppe i soveposen i tårnet med lys i bakkerne på 5000 ft. Næste morgen, totalt blå himmel, ingen vind, 17 gr starthøjde 3000 ft. Vi talte om hvorvidt der overhovedet er lovligt at være så privillegerede. Vi tankede 50 L fuel, vi havde været under 25 L/t i fuelflow, cool... Nu skulle vi så have glæde af det jeg lærte i Reutte i febuar(i skiflyveren), Det fik vi -100 %. Det kan overhovedet ikke beskrives, hvor fedt det er at stige til 9000 ft. og få lov at krydse fra Reutte gennem Insbruck TMA til Brenner, for derefter at stige til 12000 ft dct Verona. Der er kun en ting at sige til det... "Prøv det" ... Ca 20 nm før Verona startede vi vores decent. Her fandt vi ud af, at der er langt ned fra fl120 i 30 kts medvind. Peder drejede faktisk 180 gr for at "slippe" af med noget højde, men vi landede fint på Romantoco Airport. Vi fik parkeret, tog en taxi til byen Peschiera ved bunden af Gardasøen og indlogerede os på "min" campingplads. Her fik vi en fin hytte, godt med et bad og rent tøj. Vi var naturligvis ude i byen og se det hele, sad udenfor og drak øl kl 22:30 i 25 gr varme. N æste morgen, ud til flyet. OK, tanken var lukket, men med lidt mafiametoder fik vi lov at købe 60 L fuel(uden kvitering) vi satte derefter kursen mod den italienske rivera, med byen Albenga som destination. Der startede"bøvlet", for de var løbet tør for fuel. Men men vi kunne forvente fuel kl 18:00 zulu. Det var egentlig ok, men tiden gik jo stærkt. Fulde tanke kl 18:00, sejt, afsted mod Sct Tropez. Sagde pænt farvel til Albenga Tower og kaldte Nice info medens vi hang i propellen, climbing for 3000 ft. Det første vi fik ordre på var, "decent to 2000 ft" og derefter - og det er et citat - "Enter via reportpoint sierra ekko 1500 or below dct rp sierra 500 ft or below dct sierra whiskey dct whiskey alfa. Avoid Nice CTR, your estimate for LFWW, QNH 1017. Reqest type of aircraft, say full calsign again, your destination report entering LFWW and for your information" ai ai aie for s,,,,, Da jeg elsker radio. og mener selv jeg er rimelig god, he he, men her måtte være tale om at det var ok at sige "say again from..." Jeg sporede helt klart en vis opbygning af stress hos Peder, der som jeg, ikke var begejstret for at ligge i 500 ft 10 km til havs. Samtidig fik vi 30 kts modvind i denne højde. Men som jeg sagde til Peder; "Det er jo kun de næste 70 km", gggguuu, vi var rigtig glade da vi fik lov at stige til de krævede 4000 ft til vores distination - Sct Tropez. Vi prøvede at stresse lidt ned, glade over 15 nm tilbage, til Sct Tropez. 10 nm før kaldte vi info og bad om lov til at forlade frekvensen og kontakte Sct Trpoez, men info sagde der var lukket for 10 min siden, så vi måtte bruge vores alternative. Vi lå jo næsten på finale mellem bakkerne, men afbrød indflyvningen og satte i stedet kursen mod alternativet. Da vi endnu en gang bad om at forlade frekvensen for landing, ja så f... igen - der er lukket. Vi var stressede, der var turbulent, solen var nede, siutationen var nu sådan, at jeg gjorde info opmærksom på, at jeg som "pilot in comand", insisterede på at lande på Sct Tropez i sikkerhedens navn. Jeg bad dem lukke flyveplanen(nu havde de fundet den...) Peder landede flot og sikkert på Sct Tropez. Havde vi ikke haft ballade før, så havde vi lige fået det... I løbet af få minutter havde vi fået selskab af 2 betjente, der var en masse tumult, og efter endt afhøring, smuttede vi på hotel. Det var godt med et bad og noget aftensmad kl 24:00. En god nats søvn. Vi skulle være på pladsen kl 08:00, der kom et par sheriffer fra luftfartsmyndighederne. Måske kan vores lokale SLV være trægt, men tro mig kære venner, i forhold til de Franske er de light. Men efter endt afhøring, skulle jeg så, for at kunne flyve videre, have et bjergflyvnings pas. Vi fandt en instruktør, en rigtig sjov hærdet gammel gut. Med brefing før og efter gik der vel 3 timer med det. Jeg prøvede ting i BKA som jeg aldrig selv ville have gjort før nu, lande i 10 kts medvind, 30 gr varme og et 500 fods bjerg på tærskelen, ai ai aie. Jeg blev meget meget meget bedre. Han stemplede min logbog, og ringede til myndighederne, jeg hørte han flere gange sagde "le formidable" he he , tro mig, min skjorte skulle nu vaskes. Godt afsted fra Sct Tropez, satte vi nu kursen mod Valence. Det var lige det vi trængte til. Turen fra det flotte Sydfrankrig op over Pyrenæerne. Fedt at sidde i gode gamle bka cruising i 8000 ft med 4000 ft op til skybasen og rolig luft ,100 km sigt. Rigtigt sejt og fedt at være klar af gendrameriet i Frankrig. Efter 2 timer var vi 20 nm fra vores mål; Valence. Jeg kaldte dem for landingsinstruktioner og fuel. De kunne så fortælle at tanken var lukket, men foreslog Grenoble, 100 km syd for Lyon. Her var der 3600 m til rådighed, ingen trafik. så efter 10 minutter var vi i luften igen med kurs mod en lille flyveklub med 900 m græs. En tur på 17 nm. Vejrmæssigt vil jeg nok kalde det speciel VFR. Sigt ok, men ellers torden og lyn, regn, turbulens osv, men de var klar til at tage imod os og rigtig flinke og god kontakt. Fin teltplads osv. Vi så næste dag, at de fløj aerobatics, sejt, loop spin highspeedstall osv osv. Det tæskregnede for øvrigt hele natten. Teltet var "næsten" tæt, man skulle bare ligge stille. Næste morgen, sol og 20 grader, god tid til morgenmad. Startede derfra med kursen sat mod Granville på den franske vestkyst, ud for øen Jersye. Vi tjekkede vejret enroute var det ok, men det var noget skidt der hvor vi var. Aerobatikgutten mente vi bare skulle cirkle op gennem et hul, og ligge os i 5000 ft. Som foreslået så gjort, og det var faktisk helt ok. Rigtig fin tur på ca 600 km, men 10 nm før målet lukkede vejret,(vi skulle nok bare have været længere ned)men der var en lille plads under os. Peder overfløj den i 200 ft, en god ide, for det bevirkede at de 400 får der gik på banen, flygtede til alle sider. Det var lidt "anderledes" men godt. Nede blev vi bedt om at skrive os i landingsjournalen, der gik tilbage til 1936. En bog på størelse med en spånplade. Pladsen hed LFRW, og er bestemt et besøg værd. Vi fløj derfra coastwise til Grandville og det var helt ok. Vi makkede en flyveplan sammen til øen Jersey, 22 nm over hav i max 1000 ft. Vi holdt møde om, var det nu også ok,osv osv, men på med vesten og afsted. Cleared to speciel VFR inbound Jersey Tower i 1000 ft. Vi var meget tilfredse, da øen poppede op foran os. Nr 2 for landing "after das 8" på finale. At lande på Jersey er bare så fed en oplevelse. Europas flotteste tårn, og vel nok også største flyveklub med deres egen lille lufthavn i lufthavnen. Man siger bare, at man vil tanke, det klarer de selv, prisen er ca 65 % af den danske. De bad os gå i baren medens de ordnede alt det formelle. Bestilte værelser til os(pris 230 kr med morgenmad, og fru Hyacinth som vært) Sejt med baren, der ligger lige på tærskelen, og der lander et fly hvert 4 minut, cool... Vi spiste aftensmad på The Goose. Lidt øl, en god nats søvn og klar til ny kamp med de franske myndigheder. Vi fløj næste morgen over til Frankrig, mod Le Havre, til vores destination, Calais. En rigtig fin tur på et par timer. Det første vi så i Calais, var 2 betjente, der kunne meddele os, at vi var anholdt. De vidste ikke hvorfor, de skulle bare anholde os. Ja, så var den dag jo i gang... Vi ventede en time, blev fulgt på toilet osv osv. S å dukkede der 2 op fra luftfartsmyndighederne igen. Det varede længe før vi fandt ud af, hvad det drejede sig om. Vores kameraer og telefoner blev konfiskeret. Det viste sig, at vi i forbindelse med, at være blevet beordret til at decente fra 4000 til 2500 ft samt foretage kursændring ved passage af DPE VOR, havde snittet et prohibited område. Men efter en mekaniker havde tjekket bka for spionageudstyr under bugen, og efter 3 timers intensiv tortur, blev vi frigivet. Vi ville have været til England, men nu savnede vi mor! Vi satte kursen mod Holland til en lille plads syd for Gronningen. Lidt fedt at tale med Schippol Amsterdam info, Dutch mil. Vi kunne se, at ovre i Schippol, gik de store maskiner op og ned som perler på en snor. Vi var trætte og havde fået nok af Frankrig, så vi var glade da vi havde vores mål i sigte, Drachten. Venstre medvind bane 24 vind 260/10 fin indflyvning og god kontakt. Min verden brød sammen, da jeg på forpladsen kunne se en patruljevogn, og 2 sheriffer med korslagte arme. Arme, som tydeligvis kom i den lokale fitnessklub. He he, men pyha de var blot blevet bedt om at sikre Frankrig, at vi nu også var landet på denne plads ai ai. De herlige menesker på denne plads tilbød os klubhuset og var meget venligt stemte og sjove. Vi fik et par gode timer. Efter overnatning på Drachten, var vi oppe ved 6-tiden. Vi tog derfra kl 07:20, med den plan at sætte føderne i Herning kl 10:00 til kaffen. Det holdt stik. Vi tog bane 27 på slaget 10:00. Efter kaffen, satte vi bagsæderne i igen og Peder fløj mig til Lemvig. Det var jo for os en "tur light ". Lidt mærkeligt at se Peder og bka forsvinde østover efter at have boet sammen i cokpittet på pipperen i en uge. Lad mig sige her; vi havde nemt nået Marokko, hvis vi havde haft tiden. Med flyvske hilsner og mange små og store oplevelser rigere. Tak til dem der hjalp os, tak til vores koner, og tak til bka. Peder Kragsig Ove Guldberg |
KLIK FOR AT SE ALLE BILLEDERNE                       KLIK FOR AT SE ALLE BILLEDERNE |
||
